PageRank tjekker
Undersøg din hjemmesides popularitet
Hvad er PageRank?
PageRank er en algoritme, opkaldt efter Googles med-grundlægger Larry Page, til at måle den relative værdi af oplysninger på websider. PageRank udtrykkes i et tal mellem 1 og 10 - men på en logaritmisk skala, således at PageRank 3 er 100 gange højere end 1. PageRank-tallet udtrykker på en måde en websides popularitet.
Patenteret og opkøbt
PageRank er udviklet af Stanford University, der har modtaget et patent for metoden i 1998. Google købte den eksklusive ret til at bruge patentet og betalte med Google aktier. Verdens mest succesrige søgemaskine Google vejer forskellige siders oplysningers værdi mod hinanden ved hjælp af PageRank.
Opdateringsfrekvens
Google PageRank opdateres flere gange årligt, men følger umiddelbart ikke et fastlagt skema. Seneste opdateringer registreret:
2. maj 2012 · 6. februar 2012 ·
8. november 2011 · 4. august 2011 ·
19. juli 2011 · 27. juni 2011 ·
20. januar 2011
Du kan læse meget mere om beregning af Google PageRank på Wikipedia.
Eksempler på PageRank for analyserede DK-domæner
0
Øv. Følgende kan være årsagen til manglende Google PageRank for domænenavne. Det er et nyt domæne og er endnu ikke indekseret siden seneste PageRank-update, eller hjemmesiden er uden tilknytning til internettet i form af links fra andre hjemmesider til forsiden - eller domænet kan være nedgraderet af Google.
1
Tillykke, din forside er indekseret. Google har anerkendt siden med en PageRank og der er sandsynligvis 1-10 andre hjemmesider som linker til denne.
2
Godt gået. Under 50% af alle domæner har denne ranking for forsiden. Kræver at mellem 10-100 sider afgiver link til forsiden. Mange mindre hjemmesider når aldrig højere op end denne position.
3
En god side set fra dansk perspektiv. De fleste seriøse hjemmesider som har været på Internettet i flere år, har gennem hårdt SEO-arbejde kæmpet sig op til denne position.
4
Din side er enten af en vis størrelse, hvor adskillige andre sider linker til forsiden, eller du har virkelig mange og gode links til siden fra andre sider. Kræver normalt mellem 1.000-10.000 links til forsiden.
5
WOW, kun 1 ud af 10 domæner har en hjemmeside med denne PageRank for forsiden. Domænet er virkelig kommet op i en tung klasse set i dansk perspektiv. Adskillige danske TOP 100-domæner har denne PageRank for forsiden.
6
Denne PageRank kræver normalt over 100.000 links som peger til forsiden. Kræver typisk mange tusinde undersider, god indeksering med mange links udefra og en side som er værdig at linke til.
7
En klasse med de største danske hjemmesider. Det er normalt kun muligt at overstige denne PageRank hvis der er internationalt tilsnit i hjemmesiden.
8
Danske sider som er særligt udvalgt af Google og som derfor har fået kunstig høj PageRank, fortrinsvis universiteter og folketinget.
9
Der er ingen danske domæner med PageRank 9 endnu. Dette er højeste PageRank, og indehaves af fx google.com, facebook.com og youtube.com.